Salgs- & personalekonsulent søges til LUBI! 

Lokation(er): Vestsjælland
Uddannet: Erfaring kræves
Sprog: Dansk
Kørekort: B
Opstart: Hurtigst muligt
Der kræves: Straffeattest
Hovednummer: 44408994
Virksomhed: LUBI
Salgsogpersonalekonsulent.

Salgs- & personalekonsulent søges til LUBI! 

Du kan blive en del af en virksomhed i vækst, hvis du tager ejerskab og er i front for din egen arbejdsdag.

Vi søger en relationsskabende salgskonsulent gerne med erfaring fra rekrutterings- og/eller salgsbranchen. LUBI er en virksomhed i øjenhøjde, som er skabt af mennesker der brænder for at skabe succes gennem mennesker. Vores kerneopgaver er at yde assistance til virksomheder ved personalemangel og sikre vores kandidater de bedste betingelser for succes i deres næste job.

LUBI er et landsdækkende vikar- & rekrutteringsbureau, og har nu brug for dygtige konsulenter til at repræsentere LUBI rundt om i Danmark. Hos LUBI får du mulighed for at opbygge din egen kundeportefølje, og skabe din egen arbejdsdag ud fra de kriterier som du tillægger værdi.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå i at:

  • Kontakte nye kunder og sælge løsninger
  • Finde de rette kandidater til ledige stillinger i alle brancher
  • Servicere både kunder og kandidater gennem relationsopbygning
  • Strukturere og planlægge din hverdag
  • Skabe din egen succes

Din absolut mest værdsatte kvalitet, er din evne til at skabe relationer hvor du kan matche kunder og kandidater, samt din evne til at tage ejerskab over din dag, dine opgaver og dine målsætninger.

Det vil være en fordel hvis du har kendskab til branchen, idet der oftest kræves fleksibilitet og handlekraft. Der vil være tidspunkter, hvor du skal smide alt andet fra dig for at få løst en opgave hurtigt og effektivt. Vores arbejdstider er når vores kunder har behov for vores assistance, men udgangspunktet er mellem kl.08:00 – 16:00. 

Vi kan tilbyde:

  • Gode arbejdsforhold med frihed under ansvar
  • Arbejdstelefon og computer
  • Et udviklende og selvstændigt job med en alsidig hverdag
  • Mulighed for at skabe din egen arbejdsdag
  • Et engageret BackOffice som står til din rådighed
  • Mulighed for sparring med dygtige kollegaer
  • Kompetenceudvikling
  • En plads hos en virksomhed i vækst hvor vi tager hinanden seriøst og bakker op om succes
  • Frokostordning
  • Pensionsordning samt sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer
  • Opstart, når den rette er fundet

Hvis dette har vakt din interesse, bedes du sende din ansøgning til job@lubijob.dk

Vi afholder løbende samtaler

Vi glæder os til at høre fra dig!

Interesseret i jobbet? Ring nu eller søg nedenfor!

Andre stillinger

Rul til toppen