Privatlivspolitik for LUBI Transport

Dataansvarlig:

LUBI Transport er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger, som vi indsamler og behandler om vores kunder og samarbejdspartnere. Du kan kontakte os på nedenstående adresse, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger.

LUBI Transport
Søndre Stationsvej 28A
4200 Slagelse
CVR-nr.: 41245476

Selvom det ikke er et krav for LUBI Transport at have en ekstern DPO (Data Protection Officer), er vi altid åbne for henvendelser vedrørende dine persondata. Kontakt os gerne via job@lubitransport.dk.

Behandlingsaktiviteter:

Som dataansvarlig efter GDPR har LUBI Transport forskellige behandlingsaktiviteter:

Besøg på hjemmeside:

Vi bruger cookies for at sikre hjemmesidens funktion. Du kan læse mere om vores anvendelse af cookies ved at trykke i venstre side for at læse nærmere om vores cookiepolitik. Ved at logge ind som vikar hos LUBI Transport ApS, giver du dit samtykke til, at vi opbevarer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Kommunikation med potentielle kunder:

Kontakt os via email eller telefon, hvis du har spørgsmål til vores tjenester. I denne forbindelse behandler vi de personoplysninger, du giver os, for at kunne kommunikere med dig. Typisk omfatter dette navn, email og telefonnummer, baseret på artikel 6, stk. 1 litra f i GDPR. Kommunikationen slettes, når det er afklaret, om du ønsker at gøre brug af vores ydelser.

Oplysninger

Kunder

For at levere vores ydelser behandler vi oplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer, email-adresse og betalingsinformationer. Dette er baseret på artikel 6, stk. 1 litra b i GDPR. I nogle tilfælde indhenter vi også oplysninger om dit ansættelsesforhold, herunder stillingsbetegnelse, virksomhedens adresse og virksomhedens CVR-nummer.

Udover ovenstående behandler virksomheden ikke personoplysninger om kunder, under et almindeligt kundeforhold. Hvis vi har behov for at behandle yderligere oplysninger om dig, vil du blive orienteret herom, før vi indsamler oplysningerne.

Vi foretager i enkelte tilfælde indhentning af oplysninger om dig, fra offentlige registre. Du vil modtage besked herom efter indhentningen er foretaget, sammen med modtagelse af grundlag for indhentning af oplysningerne.

Vi behandler ikke fortrolige og/eller følsomme oplysninger om dig, i vores kundeforhold.

Leverandører:

Vi indhenter oplysninger om dig, hvis du er repræsentant for en af vores leverandører. Oplysningerne indeholder navn, telefonnummer og emailadresse. Derudover registrerer vi ikke nogen personoplysninger omkring dig indenfor dit ansættelsesforhold. Formålet med behandling af personoplysninger om vores leverandører, er kontinuerligt samarbejde med henblik på internt kendskab, registrering af økonomiske mellemværender og dokumentation for indgåede skriftlige aftaler. Dette gør vi ligeledes jf. persondataforordningens artikel 6 stk. 1, litra B, kontraktforhold og artikel 6 stk. 1 litra F.

Vi registrerer vores leverandører med virksomhedsadresse og CVR-nummer. I enkelte tilfælde registrerer vi repræsentantens stillingsbetegnelse, hvis denne er afgivet i vores øvrige kommunikation.

Vi behandler ikke fortrolige og/eller følsomme oplysninger om vores kontaktpersoner ved leverandører.

Medarbejdere:

Vi indhenter oplysninger om dig som medarbejder, op til og under din ansættelse hos os. Oplysningerne er navn, adresse, telefonnummer, email-adresse, stillingsbetegnelse, bankoplysninger, løn, størrelse på tøj og sko, m.fl. Alle disse oplysninger er almindelige oplysninger som vi enten har fået af dig selv, eller hentet fra offentlige registre.

Formålet med behandling af oplysninger om vores medarbejdere, og vikarer er opfyldelse af kontraktlige forpligtelser i form af udbetaling af løn og andre ydelser, samt indberetning for myndigheder, jf. persondataforordningens artikel 6 stk. 1 b, kontrakt, og artikel 6 stk. 1 c, retslig forpligtelse. Derudover benytter vi oplysninger til at foretage match mellem ansøgere og virksomheder, på baggrund af de angivne oplysninger. Der er udarbejdet separat privatlivspolitik til information om dette.

Vi behandler også oplysninger om CPR-nummer, særlige sociale problemer, straffeforhold og dine økonomiske forhold. Dette gør vi når vi skal indhente oplysninger til løn o.lign., og oplysningerne har vi fået fra dig ved ansættelsen.

Vi behandler få fortrolige oplysninger, herunder fagforeningsforhold, helbredsoplysninger ved sygdom, eventuelt genetiske eller biometriske data, hvis der skal foretages særlig indretning af arbejdspladsen eller tilsvarende. Hvis vi skal behandle andre fortrolige oplysninger om dig, vil du få særskilt besked.

Fælles:

Ved dokumentation for udført arbejde, og med henblik på markedsføring, tager vi billeder af forskellige elementer. Disse billeder kan indeholde personer i eller omkring virksomheden. Vi anvender billeder som vi har rettigheder over til markedsføring, også selvom de indeholder identificerbare personer.

 

Videregivelse:

Vi videregiver dine oplysninger til vores databehandlere i alle tilfælde. Dette gør vi med henblik på at have et højt niveau af IT-sikkerhed, og sikkerhed mod tab af dine data.

Alle virksomhedens databehandlere arbejder under databehandleraftale, indgået med virksomheden, og der bliver foretaget løbende kontrol med overholdelse af IT-sikkerhed og ændringer hos vores databehandlere.

Databehandleraftaler kan fremlægges ved forespørgsel fra den registrerede.

I nogle tilfælde videregiver vi dine oplysninger til vores samarbejdspartnere med henblik på leverance af specifikke ydelser, som er efterspurgt af dig som kunde, i disse tilfælde bliver du orienteret om videregivelsen efter dette er sket, samt hvem der er modtager at dine oplysninger. Vi videregiver ligeledes oplysninger om vores samarbejdspartnere til vores kunder, med henblik på afklaring af specifikke ydelser, bestilt af kunden. Her bliver du som samarbejdspartner informeret efter videregivelsen, efter denne er foretaget, samt hvem der er modtager af dine oplysninger.

Ved indgåelse af ’Try & Hire’-forløb videregives oplysninger gensidigt mellem virksomheden og medarbejderkandidater med henblik på at skabe det bedst mulig match mellem virksomhed og kommende medarbejdere. Denne videregivelse bliver du særskilt informeret om ved opstart af sådant forløb.

Dine personoplysninger videregives ikke til tredjepart.

Opbevaring og behandling af oplysninger:

Vi opbevarer dine oplysninger i vores IT-systemer. Alle data bliver registreret elektronisk med henblik på mulighed for fremsøgning af data, samt for at minimere risikoen for databrud.

Data der ikke modtages elektronisk, bliver overført til elektronisk version. Virksomheden har fysisk arkiv med enkelte dokumenter, og kontrakter til brug for dokumentation. Oplysninger der er afgivet i fysiske eksemplarer kan derfor opbevares såvel i fysisk arkiv som i elektronisk arkiv, ligeværdigt.

Vi foretager adgangsbegrænsning til dine persondata, det gør vi ved at ikke alle medarbejdere har adgang til alle data. De medarbejdere der arbejder med registrering og behandling af persondata i virksomheden følger instruks herom fra virksomhedens ledelse.

Opbevaringsperioder:

Vi opbevarer dine data, efter reglerne i bogføringsloven (5 år plus indeværende regnskabsperiode), samt anden relevant lovgivning. Hvis dine data ikke anvendes til dokumentation for økonomi, vil dine data blive slettet senest 36 måneder efter seneste kontakt.

Ved garantistillelse overfor vores kunder, og fra vores leverandører, opbevarer virksomheden dine data indtil garantiperioden er udløbet plus op til 6 måneder.

Ved tvister opbevares dine data indtil sagen er afgjort og alle afgørelsens parametre er opfyldt for alle parter.

Nyhedsbrev:

Tilmelding til vores nyhedsbrev er frivilligt. Vi sender kun mails efter aktivt samtykke, hvilket indhentes via emailbekræftelse. Dit samtykke er gyldigt, indtil du afmelder dig, eller hvis der ikke er sendt nyhedsbreve i 1 år. Ved afmeldelse gemmes tidligere samtykke i 2 år.

Bogføring:

Ifølge bogføringsloven gemmer vi regnskabsbilag med personoplysninger i minimum 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Henvendelser:

Vi behandler alle henvendelser vedr. persondata, og tilhørende politikker indenfor de fastsatte tidsfrister. Det betyder at vi besvarer din henvendelse omkring dine data ved først givne lejlighed, og uden ugrundet ophold.

Hvis vi ikke har nogle data liggende på dig, vil du få meddelelse herom ved denne eftersøgning i systemer.

Vi forbeholder os retten til at besvarelser på indsigtsbegæring, berigtigelse o.l. bliver behandlet indenfor 4 uger fra modtagelsen.

Jobansøgninger:

Vi modtager gerne jobansøgninger. Uopfordrede ansøgninger vurderes straks, og relevante oplysninger gemmes eller slettes baseret på behov.

Databehandlere:

LUBI Transport benytter sig af eksterne leverandører og samarbejdspartnere, som kan agere som databehandlere. Vi sikrer, at disse partnere beskytter dine personoplysninger gennem aftaler.

Sikkerhedsforanstaltninger:

Vi har implementeret tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger og sikre behandlingssikkerheden. Dette inkluderer løbende træning i GDPR for vores medarbejdere.

Dine rettigheder:

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning og begrænsning af dine personoplysninger samt ret til at gøre indsigelse og dataportabilitet. Kontakt os for at gøre brug af dine rettigheder.

Tilbagetrækning af samtykke:

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret herpå.

Klage til Datatilsynet:

Er du utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, har du ret til at klage til Datatilsynet.

For yderligere information om GDPR og dine rettigheder, besøg www.datatilsynet.dk.

Rul til toppen