LUBI til Slagelse Erhvervs Awards - credit: Evan Hemmingsen

LUBI vinder årets praktikplads

Foto: Evan Hemmingsen

LUBI vinder 'årets prakikpris' ved Slagelse Erhvervs Awards 2024

I fredags var en særlig aften for os hos LUBI! Vi deltog i Slagelse Erhvervs Awards 2024, en årlig fest, hvor erhvervslivet i Slagelse Kommune fejres. Og til vores store glæde blev vi kåret som vindere af Zealand Praktikprisen!
Denne pris er en stor ære og en anerkendelse af vores dedikation til at skabe et udviklende og læringsrigt miljø for vores praktikanter.

Vores praktikforløb – et karrierespringbræt
Hos LUBI tror vi på, at et godt praktikforløb handler om mere end blot opgaver – det handler om ansvar, udfordringer og udvikling. Hver praktikant hos os bliver en aktiv del af vores team og får opgaver, der både kræver kreativitet og beslutningsdygtighed. Vi gør os umage for at forberede dem til deres fremtidige karriere og give dem erfaring, som de kan tage med videre.

LUBIs medarbejdere

Vores taknemmelighed
Hans Henrik Lund-Madsen, medejer af LUBI udtrykte det så fint i sin takketale:

”Vi er beærede over, at nogle synes, dét vi gør, gør en forskel for andre – og at det berettiger os til en nominering. Vi er en del af erhvervslivet i Slagelse, og en aften som i aften styrker sammenholdet. Vores slogan er: ‘Ingen kan alt – alle kan noget – sammen kan vi det hele’.”

Dette sammenhold er også kernen i vores virksomhedskultur, og vi er stolte over at være en del af et stærkt lokalt erhvervsliv, der værdsætter samarbejde og fælles succes.

Zealands Praktikpris

Slagelse Erhvervs Awards – en hyldest til lokale succeser
Slagelse Erhvervs Awards er en festlig aften dedikeret til de virksomheder, der gør en forskel i Slagelse Kommune. Arrangementet hylder lokale præstationer og omfatter uddeling af syv erhvervspriser – heriblandt Praktikprisen. Det var en aften med både middag, underholdning og godt selskab.

Læs mere om Erhvervs Awards og vores sejr her:
Dit Slagelse: https://dit-slagelse.dk/sammen-kan-vi-det-hele/
Slagelse Erhverv: https://slagelseerhvervscenter.dk/etablerede-virksomhed/erhvervs-awards/

Rul til toppen